De 4 læsemønstre

Skanne, skimme, læse, skippe. Brugerne skifter mellem 4 læsemønstre i digitale tekster: De skanner for at finde specifikke informationer. De skimmer for at få overblik. De læser, når de er særligt interesserede. Men de skipper de fleste tekster, de kommer forbi. Dine tekster bør tilrettelægges, så de understøtter alle 4 læsemønstre.

Ikoner for læsemønstrene skanne, skimme, læse og skippe.
Skanne, skimme, læse og skippe er de 4 læsemønstre.

Tilmeld dig Copenux' nyhedsbrev, og få artikler som denne pr. e-mail hver måned.

Skanne: At finde specifikke informationer

Adfærdsmønstret skanning

Skannerne leder efter specifikke informationer og forsøger at finde ord, sætninger, tal eller navne, der understøtter deres mål eller besvarer deres spørgsmål.

Tekstelementer, der understøtter skanning

Overskrift, manchet, mellemoverskrifter, punktopstillinger, de første par ord i hvert afsnit, navne, tal og fremhævelser er typiske fokuspunkter ved en hurtig skanning af en tekst.

Bruger fokuserer på enkeltord i en webtekst

Baggrund

Jakob Nielsen gennemførte i 1997 sammen med kollegaen John Morkes en af de første undersøgelser af brugen af webtekster, og konkluderede, at brugerne skannede mere, end de læste:

"People rarely read Web pages word by word; instead, they scan the page, picking out individual words and sentences." (Jakob Nielsen, 1997).

Udbredelse af skanning

79 % af brugerne skannede tekster i John Morkes' og Jakob Nielsens berømte usability-test af webtekster fra 1997 (Jakob Nielsen, 1997). (Undersøgelsen skelnede dog ikke mellem skimning og skanning).

Skrivetips for skanbare tekster

Skriv klare overskrifter.
Del teksten op i logiske småbidder ved hjælp af mellemoverskrifter.
Brug punktopstillinger ved opremsninger.
Placér de vigtigste nøgleord først i overskrifter, mellemoverskrifter og afsnit.
Skriv tal som cifre (2, 4, 8 i stedet for to, fire, otte).
Fokusér på facts (navne, steder, tal osv.).
Fremhæv vigtige ord eller pointer.
Skriv det vigtigste først.

Skimme: At skaffe sig overblik

Adfærdsmønstret skimning

Skimmerne lader hurtigt blikket løbe ned over teksten for at danne sig overblik over dens hovedpointer og finde ud af, om de er interesserede i at læse teksten.

Tekstelementer, der understøtter skimning

Overskrift, manchet, mellemoverskrifter og de første ord eller linjer i afsnit er typiske fokuspunkter ved en skimning af en tekst.

Bruger fokuserer på resumé, mellemoverskrifter og starten af afsnit i en webtekst

Baggrund

David Mill beskrev i sin bog Content Is King fra 2005 forskellen på skimning og skanning:

"Skimming is when a reader quickly runs their eyes over your text to identify the main ideas presented. Scanning is when they are running their eyes over the text and picking out specific words and phrases – either ones they are seeking or ones you have drawn to their attention through text styling." (David Mill, 2005, s. 2).

Udbredelse af skimning

75 % af brugerne skimmede nyhedsartikler over halvdelen af tiden, og 19 % skimmede hele tiden, i en eyetrack-undersøgelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fra 2013. (Peter From Jacobsen, 2013).

(Undersøgelsen bruger både ordet 'skimning' og 'scanning' om brugernes adfærd, men af beskrivelsen fremgår det, at adfærdsmønstret følger definitionen af skimning: "Det meste af tiden bliver brugt på ganske kort at se overskrifter, fotos og korte intro-tekster." 25 ud af undersøgelsens 36 deltagere var journalist-studerende eller ansatte ved journalisthøjskolen – altså brugere med en særligt stor interesse for nyheder – hvilket muligvis kan have skævvredet udbredelsen af adfærdsmønstret skimning til fordel for adfærdsmønstret læsning).

Skrivetips for skimbare tekster

Skriv en sigende overskrift, formuleret som en hel sætning.
Resumér indholdet af teksten i manchetten.
Brug mellemoverskrifterne til at formidle tekstens hovedpointer i hele sætninger.
Indled afsnit med vigtige pointer og konkrete ord.

Læse: At gå i dybden

Adfærdsmønstret læsning

Læsning beskriver et adfærdsmønster, hvor brugerne er så interesserede i en teksts emne, at de læser den fra ende til anden – eller læser hele afsnit af teksten. Måske printer de endda siden ud eller følger links til yderligere information.

Tekstelementer, der understøtter skimning

Mellemoverskrifter, der hjælper brugerne med at zoome ind på de dele af teksten, de er interesserede i, inviterer til læsning af uddrag af en webtekst. En klar overskrift er vigtig for, at brugerne overhovedet giver indholdet en chance. Indholdets kvalitet og sprogtonen medvirker også til at få brugerne til at læse en tekst. Spændende facts, der springer i øjnene, er særligt vigtige. (Jakob Nielsen, 2013).

Korte afsnit øger mængden af tekst, brugerne læser. Afsnit på 1-2 sætninger havde i en eyetrack-undersøgelse fra Poynter Instituttet dobbelt så mange øjenfikseringer som længere afsnit. (Steve Outing, 2004).

Baggrund

Jakob Nielsen og hans team hos Nielsen Norman Group gennemgik i 2013 1,5 million øjenfikseringer fra eyetrack-undersøgelser for at identificere, hvorfor brugerne nogle gange rent faktisk læste webtekster frem for blot at skanne dem:

"When web content helps users focus on sections of interest, users switch from scanning to actually reading the copy." (Jakob Nielsen, 2013).

Navigation, der gjorde det let for brugerne at finde det indhold, de ledte efter, viste sig overraskende nok at være lige så vigtig som en klar disposition med mellemoverskrifter på selve indholdssiden:

"If users are bogged down by slow or misleading navigation, their interest peters out – as does their motivation to read much once they finally arrive on the desired page." (Jakob Nielsen, 2013)

Udbredelse af læsning

16 % af brugerne læste tekster ord for ord i i John Morkes' og Jakob Nielsens berømte usability-test af webtekster fra 1997 (Jakob Nielsen, 1997)

Skrivetips for læsevenlige tekster

Gør det let at finde siden, så brugerne ikke allerede er blevet trætte, inden de skal til at læse.
Skriv en sigende overskrift, formuleret som en hel sætning.
Lav en klar disposition af tekstens indhold ved hjælp af klare mellemoverskrifter.
Undgå afsnit, der er længere end 5 linjer.
Skriv det, som flest brugere er interesserede i, i de første afsnit.
Spæk teksten med interessante facts.

Skippe: At vælge fra

Adfærdsmønstret at skippe

Skipperne skimmer eller læser kun så tilpas meget af teksten, at de kan afgøre, at den ikke har nogen interesse eller relevans. De fleste tekster, vi møder, vælger vi fra.

Tekstelementer, der understøtter at skippe

Links, der er klart formuleret, tiltrækker ikke blot de relevante brugere; de hjælper også brugere, der ikke er interesserede i det pågældende emne med at vælge teksten fra. Det samme er tilfældet med titler og beskrivelser i søgeresultater. Hvis 'skaden' først er sket, og den uinteresserede bruger rent faktisk har forvildet sig ind på en irrelevant indholdsside, bør en klar overskrift og manchet, der fortæller, hvad sidens emne er, effektivt og definitivt skræmme brugeren væk.

Eksempel

Wikipedia planlægger efter, at en del af deres brugere går forkert i byen. Øverst i leksikonets beskrivelse af København står der således: "This article is about the city in Denmark. For other uses, see Copenhagen (disambiguation)." Linket gør det let at skippe siden om Danmarks hovedstad og gå videre til en oversigt over andre byer, film, sange, skibe og heste med navnet Copenhagen. Højrespalten er et andet naturligt sted at placere links til alternativer.

Baggrund

Nathan Wallace, en australsk programmør, analyserede sig i 1999 frem til, at brugerne kan have 3 niveauer af interesse for en tekst: Ingen interesse, nogen interesse eller stærk interesse. Hans unikke pointe var, at man som skribent også bør understøtte gruppen af ikke-interesserede brugere – både for at spare deres tid og for at spare på båndbredden (der jo i forrige århundrede var en stærkt begrænset resurse):

"We can help those with no interest in the topic avoid our page by: writing clear and informative titles to make links clearer, promoting links and the site in relevant locations only, [and] providing accurate descriptions and keywords for search engines." (Nathan Wallace, 1999).

Udbredelse af skipning

Det er umuligt at sige, hvor udbredt det er at skippe tekster. Men logisk set er det at skippe det hyppigste adfærdsmønster af de 4: Når vi ser et søgeresultat med 10 forslag, vælger vi de 9 fra; når vi er på en webforside, undlader vi at klikke på de fleste af linkene.

Webstatistikker viser ofte brugere, der forlader en side, de er kommet ind på, inden for 5 sekunder. Det er svært at tro, at brugerne kan nå at hente relevante informationer på så kort tid, og det er derfor sandsynligt, at den korte opholdstid i stedet er udtryk for, at de skipper siden.

Skrivetips for skipbare tekster

Søgemaskineoptimér tekster i forhold til relevante søgeord.
Skriv klare titler og beskrivelser til søgeresultater.
Skriv klare overskrifter. Undgå teasende overskrifter og metaforer.
Link til sider, der har en stærk relation til den side, du linker fra.
Inkludér links, der er gode alternativer for brugere, der er kommet ind på en forkert side.

Konklusion

Forståelsen af de 4 læsemønstre er forudsætningen for, at du kan skrive tekster, der understøtter den måde, digitalt indhold rent faktisk bliver brugt på. Under din skolegang og din uddannelse har du formentlig udelukkende lært at skrive til læsere, men når du skriver webtekster, er det vigtigt at understøtte alle 4 læsemønstre. En tekst, der er tilrettelagt for skannere, skimmere og skippere, kan også læses fra ende til anden. Men det modsatte er ikke nødvendigvis tilfældet.

Understøt alle 4 læsemønstre samtidig ved at følge nogle enkle tommelfingerregler:

  • Prioritér altid at have en klar overskrift.
  • Brug manchetten til at resumere tekstens indhold.
  • Del tekster op på en logisk måde, og synliggør dispositionen med mellemoverskrifter.
  • Formulér mellemoverskrifter som hele sætninger med nøgleord først.
  • Hold afsnit på under 5 linjer, og indled dem med nøgleord.
  • Fremhæv facts og andre interessante oplysninger, fx med punktopstillinger.
  • Link til relaterede sider og gode alternativer.
  • Søgemaskineoptimér din tekst, og gør det i det hele taget let at finde den.
Tilmeld dig Copenux' nyhedsbrev, og få artikler som denne pr. e-mail hver måned.
Du skal blot indtaste din e-mailadresse for at komme på listen, og du kan framelde dig igen med et enkelt klik.

Publiceret: 08.07.2015. Grafik: Marie Soelberg

Lær mere

Skriv til nettet-kursus
Vi gennemgår de 4 læsemønstre – og andre karakteristika ved brugernes adfærd.

Guidelines for webtekster
Tjek din tekst i forhold til 71 guidelines og få indhold af exceptionelt høj kvalitet.

Artikler

Guidelines for webtekster
Tjek dit indhold i forhold til 71 guidelines.

5 digitale tekstmodeller
Optimér dit indhold til læsning online.

Indholdets livscyklus
Styr på indholdet fra planlægning til sletning.

Non-lineær læsning
Hvordan læser brugerne på nettet?

Kurser

Skriv til nettet-kursus
Kursus i din virksomhed eller organisation.