Indholdets livscyklus

Overblik: Indholdets livscyklus kort fortalt

En content management lifecycle sikrer, at der bliver taget hånd om indholdet i hele dets levetid. Det præcise workflow varierer fra website til website, men 7 overordnede faser gælder for alle:

Indholds-livscyklussens 7 faser er:

1. Planlægning
2. Produktion
3. Godkendelse
4. Udgivelse
5. Evaluering
6. Opdatering
7. Oprydning

Læs videre for at se 36 aktiviteter, der måske bør indgå i indholdets livscyklus på dit website.

Tilmeld dig Copenux' nyhedsbrev, og få artikler som denne pr. e-mail hver måned.

1. Planlægning

Fasen planlægning kan indeholde følgende aktiviteter:

• Bestilling
• Creative brief
• Idékatalog
• Redaktionel kalender
• Storyboard
• Task-analyse
• Brainstorm

Et regneark kan bruges til at føre en redaktionel kalender over planlagt indhold.

Bestilling

Indholdsproduktionen indledes ofte af en mere eller mindre formel bestilling af nyt indhold fra en interessent. Anledningen kan fx være nye produkter, nye regler eller kampagner. Et bestillingsskema formaliserer processen, så man sikrer, at bestillinger er gennemtænkte, og at indholdsproducenterne får de oplysninger, de skal bruge. Skemaet skal besvare vigtige spørgsmål om indholdets formål, målgruppe, deadline, kildemateriale og kontaktpersoner. Skemaet kan evt. bruges på et møde, hvor indholdsproducenten debriefer bestilleren.

Creative brief

En 'kravspecifikation' eller et creative brief for alt nyt indhold sikrer, at indholdet gør det arbejde, det skal – og at det ikke bare bliver en hurtig nedfældning af de lettest tilgængelige informationer. Tag stilling til indholdets forretningsmæssige mål, primære og sekundære målgrupper, brugskontekst, budskaber, sprogtone, visuelle udtryk, trafikkilder og calls to action (dvs. handlinger, man vil have brugerne til at udføre).

Idékatalog

Før et idékatalog med mulighed for at indskrive både løse idéer og velgennemtænkte planer for fremtidigt indhold. Giv alle relevante personer adgang til idékataloget, fx via et fællesdrev, et Google Doc eller lignende.

Redaktionel kalender

En plan for udgivelse af indhold på websitet, fx et kvartal eller et år frem i tiden, er med til at sikre mod hovsa-løsninger, hvor indhold af lav kvalitet bliver lagt på sitet pga. tidsnød. Brug evt. et regneark med flere kolonner, så du kan holde styr på, om illustrationerne er på plads, om indholdet er redigeret, korrekturlæst osv. Notér også, om indholdet skal med i et nyhedsbrev, distribueres via sociale medier osv.

Storyboard

Tegn et storyboard, hvis indholdet går over flere sider. Skitsér indholdets forskellige komponenter og hvordan de skal linkes sammen.

Brainstorm

Gør det til en vane at samle dit team til en brainstorm, inden du går i gang med at producere indhold. Spørg, hvad dine kolleger ved om emnet på forhånd, og om de kan give dig tips om gode kilder eller eksempler.

Task-analyse

Brugernes behov og formål med at besøge et website er det naturlige udgangspunkt for et brugerstyret medium som et website. Uden konkret viden om dine brugeres behov kommer du let til at producere alt for meget ligegyldigt indhold og vinkle det forkert. Fingerspidsfornemmelser for brugerne er ikke tilstrækkeligt, for deres behov skal understøttes meget konkret på et website. Tag i stedet udgangspunkt i interview med brugerne, og få lavet en task-analyse, så du har overblik over de ærinder, dit indhold skal understøtte.

---

2. Produktion

Fasen produktion kan indeholde følgende aktiviteter:

• Research
• Keyword-research
• Skrivning
• Meta-data
• Fotografering
• Billedbehandling
• Infografik
• Oversættelse

Google Trends viser, hvilke nøgleord brugerne søger mest på.

Research

Færdiggør researchen af dit emne, inden du begynder at producere dit indhold. Tal med de personer, du skal tale med. Organisér dine noter. Print eller kopier alt skriftligt kildemateriale. Saml alt materiale i en mappe. Hvis du ikke er færdig med research-fasen, inden du begynder at skrive, vil du ofte opleve at gå i stå, og skriveprocessen kan trække i langdrag.

Keyword-research

"Brug læsernes sprog" er et slogan, de fleste, der beskæftiger sig med kommunikation, vil tilslutte sig. Men at gætte sig til, hvilke ord forskellige målgrupper bruger og forstår er umuligt. Det kræver research. Keyword-research. Brug et søgeordsværktøj som fx Google Trends til at få overblik over de søgeord, brugerne anvender, når de leder efter indhold som det, du skal til at skrive. De fleste websites får en stor del af deres trafik fra søgemaskiner, så det kan give mange ekstra klik at tænke søgemaskineoptimering ind helt fra start.

Prøv søgeordsværktøjet Google Trends

Skrivning

Gode webtekster tager tid at forfatte, fordi du skal afbalancere mange hensyn: læselighed, skanbarhed, findbarhed, korrekthed, troværdighed, tilgængelighed og brugervenlighed. Teksten skal have en stram struktur for at fungere i et online-medie, så du kan ikke bare skrive løs. Afsæt derfor ca. 1½ arbejdsdag til skrivefasen for en webtekst af normal længde (500-600 ord).

Meta-data

Skriv som minimum en søgemaskineoptimeret sidetitel og meta description til hver side på websitet. Andre typer meta-data kan være søgeord, som websitets interne søgemaskine skal gøre brug af, eksempelvis synonymer og overordnede begreber, alternative stavemåder eller hyppige stavefejl, der er relaterede til den specifikke tekst.

Fotografering

Originale fotos af det, din tekst helt konkret handler om, er langt mere præcise og interessante end stock-fotos, som brugerne ofte ignorerer. Billeder, der enten hjælper brugerne med hurtigt at se, hvad teksten handler om, eller billeder, der hjælper brugerne med at forstå indholdet, får mest opmærksomhed.

Hent kapitlet om billeder fra bogen Eyetracking Web Usability (pdf, 26 MB, 26 sider).

Billedbehandling

Weboptimér billederne i et billedbehandlingsprogram, så du opnår en god balance mellem høj kvalitet og hurtig download-tid. Beskær billederne, så de har samme format og samme farveholdning. Det gør det lettere at bruge billederne i andre sammenhænge senere.

Infografik

Grafer, lagkagediagrammer og skemaer gør store mængder tal og data overskuelige og letforståelige.

Læs .net magazines guide til infografik.

Oversættelse

På flersprogede websites skal indhold naturligvis oversættes (og måske endda lokaliseres). Tekster bør være færdigredigerede og godkendte, inden de bliver oversat, så denne del af indholdsproduktionen bør vente til efter godkendelsesfasen.

---

3. Godkendelse

Fasen godkendelse kan indeholde følgende aktiviteter:

• Redigering
• Korrekturlæsning
• Tjekliste
• Fagpersons godkendelse
• Organisatorisk godkendelse

En tjekliste sikrer, at man husker alt det, man godt ved om god formidling.

Redigering

Webtekster skal redigeres ligesom alle andre tekster. Når vi skriver, er det nødvendigt at fokusere på det faglige, og så kan det være svært at bevare det store overblik: Opfylder teksten sit formål? Et den let at læse, skimme og skanne? Er stil og opbygning konsistent i forhold til andre tekster på websitet? Friske øjne på en webtekst gør en stor forskel.

Hent Alysson Troffers klassiske guide til redigering af online-dokumenter (pdf, 52 kB, 8 sider).

Korrekturlæsning

Stavefejl, kommafejl og grammatiske fejl påvirker troværdigheden af en webtekst i negativ retning, og det er ofte svært at få øje på sine egne fejl. En egentlig korrekturlæsning er en ofte negligeret disciplin i digital kommunikation. Muligheden for at rette i tekster efter udgivelsen er blevet en dårlig undskyldning for at udgive sjuskede webtekster.

Tjekliste

Kvaliteten af digitale tekster kan højnes enormt ved at bruge en tjekliste. Når vi skriver tekster, der ikke overholder guidelines og sprogpolitik, er det som oftest ikke, fordi vi ikke kan, men fordi vi i farten ikke lige huskede alle retningslinjerne. En tjekliste støtter hukommelsen. Den gør også redigeringsfasen objektiv: Hvis en tekst overholder alle de vedtagne guidelines i tjeklisten, så er den god nok, uanset hvad redaktøren personligt synes om teksten. En tjekliste gør det let og upersonligt at være kritisk over for egne og andres tekster.

Læs Copenux' 71 guidelines for webtekster

Fagpersons godkendelse

Formidlingskompetence og faglig kompetence er ikke det samme. Selvom en tekst er godt formidlet, er det ikke sikkert, at den er fagligt korrekt. Derfor er det en god idé at lade en fagperson, jurist eller leder læse og kommentere en tekst, inden den bliver lagt på. Her er det vigtigt at have spillereglerne på plads: Fagpersonen skal forholde sig til det faglige; ikke til det formidlingsmæssige – og omvendt. Gør det klart, at fagpersonen ikke behøver forholde sig til skrivestil og sprogtone, og at andre har til opgave at give kommentarer til det.

---

4. Udgivelse

Fasen udgivelse kan indeholde følgende aktiviteter:

• Publicering
• Kategorisering
• Placering
• Nyhedsbrev
• Sociale medier
• Link building

Udgivelse handler ikke bare om at lægge på, men også om timing og valg af template.

Publicering

Udgivelse handler ikke bare om at agere 'pålægsmaskine', men også om at finde et godt tidspunkt for publicering, og at vælge den template, der passer bedst til indholdet.

Kategorisering

Forankringen af indholdet til websitets navigationssystem sker ved at knytte indholdet til en kategori og til eventuelle tags. Kategoriseringen er afgørende for, om brugerne kan finde teksten.

Placering

Webforsiden, sektionsforsider og højrespalter er vigtige udstillingsvinduer for nyt indhold, som brugerne måske ikke ved eksisterer og derfor ikke decideret leder efter.

Nyhedsbrev

E-mail er en effektiv distributionskanal. Et nyhedsbrev er et oplagt sted at gøre opmærksom på nyt indhold. Vent evt. med at publicere indholdet, til nyhedsbrevet udkommer, sådan at abonnenterne får det nye indhold som de første. Man kan overveje at skrive en mere slagkraftig udgave af tekstens overskrift til nyhedsbrevets emne-felt for at maksimere åbningsraten.

Se Pam Neelys video om at skrive overskrifter i e-mailmarketing (14 minutter).

Sociale medier

Planlæg, hvordan hver enkelt tekst skal promoveres på sociale medier. Versionér til hvert enkelt af de sociale medier. Længde, tone og stil er forskellig på Facebook, Twitter og LinkedIn. Én udsendelse giver ikke megen respons. Planlæg derfor en hel serie af tekster/billeder med forskellige vinkler, der kan sendes ud over flere timer, dage eller uger.

Læs eller hent en guide til at skrive til sociale medier fra Center for Disease Control and Prevention.

Link building

En tekst er ikke rigtig en del af World Wide Web, før der er nogen, der linker til den, og links har stor betydning for ranking i bl.a. Googles søgeresultater. Gør derfor en målrettet indsats for at få samarbejdspartnere, bloggere og kolleger til at linke til dit indhold på en relevant måde.

Læs søgemaskineoptimeringsfirmaet Moz' guide til link building.

---

5. Evaluering

Fasen evaluering kan indeholde følgende aktiviteter:

• Webstatistik
• Feedback
• Usability-test
• A/B-test
• Guideline-inspektion

Google Analytics kan fortælle, hvor lang tid læserne bruger pr. side.

Webstatistik

Tjek, om det indhold, der bliver produceret, rent faktisk bliver læst af nogen. Hvad er de 20 mest besøgte indholdssider? Bruger I for meget tid på indhold, der ikke bliver læst, og for lidt tid på det mest populære indhold? Svarer teksternes længde til den tid, brugerne er inde på hver side? Finder brugerne indholdet via forsiden, jeres nyhedsbrev, Google, sociale medier eller links fra andre websites? Brug dataene til at prioritere indsatsen.

Feedback

Kommentarer, som brugerne giver i feedback-moduler, kan være guld værd. Simple spørgsmål som 'Fandt du, hvad du søgte?' eller 'Fik du svar på dit spørgsmål?' kan være effektive genveje til at øge indholdets nytteværdi.

Usability-test

Brugervenlighed handler ikke bare om navigationsmenuer, formularer og enkelt design. Indholdet på et website kan også usability-testes: Forstår brugerne, hvad siden handler om inden for de første 5 sekunder? Føler de sig overvældet af tekstmængden? Hvor hurtigt kan de finde specifikke informationer? Får de svar på deres spørgsmål? Er der elementer, de overser? Er der pointer, de misforstår?

A/B-test

Test 2 versioner af en side eller en overskrift mod hinanden. Klikker brugerne mere på én overskrift frem for en anden? Reagerer flere brugere på et tilbud, hvis teksten er stillet op i punktform?

Læs, hvordan du kan opsætte en A/B-test med Content Experiments (Google Website Optimizer).

Guideline-inspektion

Mindst 1 gang om året er det vigtigt at træde et skridt tilbage og spørge: Nåede vi så de mål med indholdet, vi satte os – trods hastesager, resursemangel og sygdom i afdelingen? Inspicér fx 50 tekster fra forskellige dele af sitet ud fra objektive guidelines for godt webindhold. Hvor mange procent af retningslinjerne overholder I? Lav en oversigt over de 10 bedste (og dårligste) afdelinger og skribenter. Så går der sport i at lave godt indhold!

Læs Copenux' 71 guidelines for webtekster

---

6. Opdatering

Fasen opdatering kan indeholde følgende aktiviteter:

• Optimering
• Link-tjek
• Fakta-tjek

Døde links skulle nødig være en del af brugeroplevelsen på dit website.

Optimering

Evalueringen af indholdet skal naturligvis følges op af handling. Top 20-siderne skal måske have en ekstra skalle. De spørgsmål, som brugerne via feedback-modulet påpeger, at de ikke får svar på, skal besvares. Problemer, der bliver identificeret i usability-test, skal løses. Tekster, der ikke følger de vedtagne guidelines, skal skrives om.

Link-tjek

Døde links kan medføre, at brugerne tænker, at oplysningerne i teksten måske heller ikke er up to date. Links bør som minimum tjekkes 1 gang om året. Automatiske link-tjekkere kan gøre en del af arbejdet, men de finder kun links, der udløser 404-fejl, så der er ingen vej udenom!

Fakta-tjek

Alt indhold bør tjekkes igennem for forældede oplysninger mindst 1 gang om året: Takster, der ikke længere gælder. Regler, der er ændret. Varer, der er udsolgt. Kontaktoplysninger på medarbejdere, der har sagt op. Arrangementer, der blev afholdt sidste år. Har du ikke tid til en årlig gennemlæsning, har du for meget indhold. Troværdigheden er på spil, når det gælder forældede fakta. Har brugerne én gang fundet forkerte oplysninger på et website, tør de måske aldrig stole på det igen. Brændt barn skyr ilden.

---

7. Oprydning

Fasen oprydning kan indeholde følgende aktiviteter:

• Sletning
• Viderestilling
• Arkivering

Slet sider, der ikke længere har værdi.

Sletning

Døden skal have en årsag, og der er mange gode grunde til, at en tekst på et website ikke skal leve evigt: (1) Teksten er ikke længere relevant, (2) teksten har ingen eller meget få læsere, (3) teksten har ingen forretningsmæssig værdi eller (4) der er andre og bedre tekster på websitet om samme emne. Store mængder indhold øger risikoen for, at brugerne ikke kan finde det, de leder efter, og hvis der ikke er resurser til at holde en side opdateret, kan den let ende med at have negativ værdi for udgiveren.

Læs det modsatte argument: Web Pages Must Live Forever.

Viderestilling (redirect)

Url'en til en slettet side bør viderestilles til en anden relevant url ved hjælp af en 301-redirect for ikke at miste søgemaskinetrafik og klik fra eksterne links og bookmarks.

Arkivering

Slettede sider bør arkiveres, sådan at de kan findes frem igen. Beskrivelsen af et afholdt arrangement kan måske genbruges, hvis arrangementet skal holdes igen. Arkivering kan også være begrundet af juridiske forhold eller hensynet til historieskrivningen.

---

Konklusion

Alle webteams har et eller andet workflow for produktion af deres indhold. Formentlig er det uskrevne regler. Det er en god idé at skrive dem ned. Eller endnu bedre: Hænge en stor plakat, der viser jeres content management lifecycle, op på kontoret:

Se diagrammet i stort format.

Proceduren for produktion af indhold er på mange websites meget enkel:

1. Skriv noget indhold.
2. Læg det på.
3. Gør ikke mere ved det, før nogen klager over, at der ligger forældede oplysninger på websitet.

Konsekvenserne af ikke at have en fast procedure for indholdsproduktionen kan være:

• for lidt trafik,
• for få resultater,
• for ringe kvalitet,
• for mange klager og
• så store mængder af indhold, at brugerne har svært ved at finde noget som helst.

Tid er en ofte anvendt undskyldning for ikke at følge en stringent procedure for produktion af indhold. Men hvis det indhold, du har tænkt dig at producere, ikke er værd at investere et par dage eller tre i, hvorfor så ikke bare lade være med at producere det?

Resultatet af den prioritering, evalueringen og oprydningen, der indgår i en content management lifecycle, er, at man får langt mindre indhold, end de fleste websites har i dag. Færre sider og mere tid til at højne kvaliteten.

På vores nye kursus i indholdsstrategi kan du lære at lave en livscyklus for indholdet på det website, du arbejder med. Vi kommer også ind på emnet på Skriv til nettet-kurset. Vil du have Copenux til at udarbejde en content management lifecycle for jeres website, så kontakt os.

 

Tilmeld dig Copenux' nyhedsbrev, og få artikler som denne pr. e-mail hver måned.

 

Publiceret: 13.08.2015. Opdateret: 04.09.2016. Grafik: Marie Soelberg