Non-lineær læsning

Brugerne læser ikke webtekster lineært; deres øjne springer i stedet flakkende rundt på de sider, de besøger. Som skribent skal du derfor formulere tekstens elementer uafhængigt af hinanden, så de kan læses i vilkårlig rækkefølge. Bag det tilsyneladende kaotiske, non-lineære læsemønster gemmer sig to klare strategier: Brugerne udvælger dels de tekstelementer, der er lettest at gå til; dels dem, som ser ud til at give størst udbytte i forhold til deres ærinde.

Overblik: Non-lineær læsning – kort fortalt

Webtekstens elementer læses non-lineært. Fx læses manchetten ofte før overskriften, og letfordøjelige tekstelementer som mellemoverskrifter og punktopstillinger læses før brødteksten. Den præcise læserækkefølge varierer, afhængigt af hvad brugerne leder efter, men en typisk sekvens ser sådan ud:

  1. Manchet
  2. Overskrift
  3. Mellemoverskrifter
  4. Punktopstillinger
  5. Afsnit
  6. Foto
  7. Billedtekst

Rækkefølgen er udledt af diverse usability-test, som Copenux har gennemført, og en eyetrack-undersøgelse fra Poynter Instituttet.


Læserækkefølgen af tekstelementer i webtekster ser typisk således ud.

Læs videre, og lær, hvordan brugerne læser hvert enkelt tekstelement.

Tilmeld dig Copenux' nyhedsbrev, og få artikler som denne pr. e-mail hver måned.

1. Manchet

Typisk læser brugerne manchetten før overskriften. Det er der 2 årsager til:

Overskriften er allerede blevet læst på en forside, navigationsside eller i et søgeresultat, når brugerne kommer ind på en indholdsside.

Manchetten indeholder mere information end en kort overskrift, men den er stadig forholdsvis kort. Brugerne laver en lynhurtig hurtig cost-benefit-analyse: Det er kun lidt mere besværligt at læse manchetten end overskriften, men udbyttet er mange gange større.

95 % af brugerne har øjenfikseringer på manchetten, og 80 % af de brugere, der studerer den i mere end 10 sekunder, læser ikke andet på siden, viser Poynter Instituttets Eyetrack III-undersøgelse. (Det er ikke den nyeste, men langt den bedste, de har lavet). Manchetten kan derfor udnævnes til det vigtigste tekstelement: Den er det første, brugerne ser, og man kan være næsten sikker på, at den bliver læst.

Læs Steve Outings resumé af Eyetrack III-undersøgelsen af avislæsning på nettet.


2. Overskrift

Konteksten for alle informationerne på en indholdsside skulle gerne fremgå af sidens overskrift. Derfor flakker øjet ofte hurtigt op til overskriften, mens brugeren orienterer sig på siden.

"Hurtigt" betyder i denne sammenhæng, at brugerne typisk ikke engang når at læse hele overskriften. De læser kun de første 2 ord.

Læs Jakob Nielsens artikel First 2 Words: A Signal for the Scanning Eye.

Læs Hoa Lorangers 5 tips om effektive overskrifter.


3. Mellemoverskrifter

Skanning og skimning er de mest udbredte læsemønstre i webtekster. Inden brugerne beslutter sig for, om det er værd at bruge tid på en tekst, scroller de derfor ofte ned gennem siden og læser mellemoverskrifterne. Enten for at finde noget bestemt eller for at danne sig et overblik over, hvad teksten handler om.

Læs artiklen om de 4 læsemønstre: skanne, skimme, læse, skippe.

Systematiske mellemoverskrifter giver et positivt indtryk på brugerne. Under en usability-test kommenterede en bruger en indholdsside med ensartet formulerede mellemoverskrifter efter at have skimmet den fra top til bund:

"Det synes jeg er ret godt. At man lige, uden at have læst artiklen ... Der er de der overskrifter, så man ved, hvad man skal til at læse om."

Skimningen af mellemoverskrifterne gik hurtigere og hurtigere, efterhånden som brugeren forstod konceptet: Mellemoverskrifterne var alle sammen formuleret som spørgsmål. Ensartetheden understøttede brugerens naturlige læsemønster.


4. Punktopstillinger

Opmærksomheden rettes næsten automatisk mod punktopstillinger. Afsnit med punktopstillinger bliver derfor ofte læst før andre afsnit.

Punktopstillinger signalerer, at indholdet er:

  • nemt at læse og
  • konkret.

Brugernes ubevidste cost-benefit-analyse siger derfor, at det er værd at bruge tid på at læse punktopstillingen, da udbyttet vil være stort – set i forhold til det minimale tidsforbrug, det tager at læse den.

Jakob Nielsen anbefaler derfor i en artikel om Information Foraging at anvende to samtidige strategier, når man tilrettelægger indhold på websites: Signalér, at indholdet både er nemt at gå til og næringsrigt:

"The two main strategies are to make your content look like a nutritious meal and signal that it's an easy catch."

I usability-test ser man ofte, at brugerne ikke bare bliver tiltrukket af punktopstillinger, men at de ikke rigtigt læser andet end det, der er i punktform.

Donna Spencer fortæller i bogen How to Write Great Copy for the Web at hun ofte har set brugere, der skipper traditionelle tekstafsnit til fordel for punktopstillinger:

"I've watched many people read lists (and headings) but skip all paragraph content."


5. Afsnit

Brødteksten er kun for de særligt interesserede. (Forhåbentlig har brugerne kunnet fange tekstens hovedpointer ved hjælp af overskrift, manchet, mellemoverskrifter og punktopstillinger). John Morkes og Jakob Nielsen viste helt tilbage i 1997 – i den allerførste undersøgelse af, hvordan folk læser på nettet – at kun 16 % af brugerne læser tekster online ord for ord. Da det australske søgemaskineoptimeringsfirma Dejan i 2015 gennemførte en ny undersøgelse med 500 brugere, var tallet nøjagtigt det samme: 16 %.

Læs John Morkes' og Jakob Nielsens undersøgelse af, hvordan brugerne læser på nettet fra 1997.

Læs Dan-Petrovics artikel om læsning på nettet anno 2015.

Læsning er ikke naturligt, men det er skanning. Det er hårdt arbejde at læse sammenhængende tekst – frem for at skimme eller skanne.

Jeff Johnson skriver i bogen Designing with the Mind in Mind, s. 11, 25 og 33, at menneskets syn er optimeret til at se kontraster, og at tekster, der har en synlig struktur, derfor fungerer bedst:

"Speaking and understanding spoken language is a natural human ability, but reading is not. [...] Our vision is optimized to see structure. [...] The more structured and terse the presentation of information, the more quickly and easily people can scan and comprehend it."

Udvælgelsen af, hvad brugerne vil læse, er benhård. I online-tekster tager de stilling fra afsnit til afsnit, hvorimod de i en avis tager stilling fra artikel til artikel og på biblioteket tager stilling fra bog til bog. Hvert eneste afsnit skal derfor signalere, at det er en nem lille snack, der samtidig er vitaminrig kost. Det gør man ved at holde afsnit korte og indlede dem med nøgleord (frem for svagt betydningsbærende ord som fx "Der er ...", "Dernæst ..." eller "Du kan ...").

Jonathan og Lisa Price skriver i bogen Hot Text: Web Writing That Works, s. 184, at afsnit i webtekster fremstår som separate objekter, og at brugerne derfor forventer, at der kun er én pointe pr. afsnit:

"Paragraphs set off chunks of prose visually. Since each paragraph looks like a different object, write it that way. On the Web, people see much less text than a book page can show, so each paragraph seems more prominent. Also, on the Web, users are looking harder for cues about the content of each object before deciding to read, so they tend to expect that each new paragraph will offer a different point."

Korte afsnit fik i Poynter Instituttets eyetrack-undersøgelser dobbelt så mange øjenfikseringer som lange afsnit.

Steve Outing konkluderede efter eyetrack-undersøgelserne af online-avislæsning, at korte afsnit får brugerne til at læse mere. Han anbefaler i artiklen The Case for Shorter Paragraphs, at afsnit maksimalt bør være på 1-2 sætninger:

"Shorter paragraphs appear to greatly enhance the amount that people read on news website article pages. Articles presented with short paragraphs (1-2 sentences) received, on average, more than double the eye fixations from our group of test subjects than articles with longer paragraphs. Shorter paragraphs simply encouraged reading; longer paragraphs discouraged it."

Nøgleord placeret allerførst i et afsnit er et godt signal til brugerne om, hvad afsnittet handler om. Både Poynter Instituttets og andres eyetrack-undersøgelser har vist, at de første par ord i afsnit er naturlige fikspunkter, når brugernes øjne glider ned over en tekst.

Jakob Nielsen skriver i artiklen F-Shaped Pattern For Reading Web Content, at brugerne primært skimmer de første 2 ord i hvert afsnit:

"... Users scan the content's left side in a vertical movement. Sometimes this is a fairly slow and systematic scan that appears as a solid stripe on an eyetracking heatmap. Other times users move faster, creating a spottier heatmap. [...] Start subheads, paragraphs, and bullet points with information-carrying words that users will notice when scanning down the left side of your content [...]. They'll read the third word on a line much less often than the first two words."


6. Foto

Billeder fokuserer brugerne først på forholdsvis sent i læseprocessen.

Steve Outing pointerede i sin afrapportering af en af Poynter Instituttets eyetrack-undersøgelser, at de sene øjenfikseringer på billeder i online-artikler står i modsætning til den adfærd, brugerne har, når de læser aviser og blade, hvor billeder typisk er det første, brugerne ser:

"What about photos on article pages? It might surprise you that our test subjects typically looked at text elements before their eyes landed on an accompanying photo, just like on homepages. As noted earlier, the reverse behavior (photos first) occurred in previous print eyetracking studies."

Læs Steve Outings resumé af Eyetrack III-undersøgelsen af avislæsning på nettet.

Karakteren af billeder har betydning for, hvor meget de bliver studeret af brugerne. Rent dekorative billeder er der sjældent direkte øjenfikseringer på i eyetrack-undersøgelser.

Jared M. Spool inddeler i artiklen Deciding When Graphics Will Help (and When They Won't) billeder og illustrationer i 3 typer: navigationsgrafik, indholdsgrafik og pynte-grafik, hvoraf de to førstnævnte er dem, brugerne fokuserer mest på:

"To decide when a graphic is worth the investment, we've classified them into three types: Navigation Graphics, Content Graphics, and Ornamental Graphics. Our research consistently shows that well-done navigation and content graphics contribute to the users' experience. It's much harder to see the value from Ornamental Graphics. It seems, in most cases, they are a distraction for both the designer and the user."

Rollen, billederne spiller på en webside, er altså anderledes end i trykte medier, hvor de bruges som blikfang. På nettet er billedernes rolle snarere at understøtte det øvrige indhold.

Jakob Nielsen og Kara Pernice fortæller i bogen Eyetracking Web Usability, s. 218, 220 og 270, at billeder, der har en stærk relation til indholdet på en side, får dobbelt så mange øjenfikseringer som generiske billeder:

"Many images that appear on pages are simply not related to the main ideas the page is trying to convey, and users ignore or barely look at them. People look at unrelated or somewhat related images just 14 per cent of the time. […] Users look at images that are related to content about twice as often – 29 per cent of the time. […] Images that convey information or instructions are the converse of superfluous or generic images. People often give them a good number of fixations, and they are especially helpful for those who are visually oriented."


7. Billedtekst

Billeder bør i langt de fleste tilfælde ledsages af billedtekster. Hvis ikke for andet, så fordi billedtekster bliver læst! Selve brødteksten bliver som tidligere nævnt kun læst i 16 % af alle tilfælde, så vil man have sit budskab igennem over for skannere og skimmere, er billedteksten et oplagt sted at gentage en hovedpointe.

Sara Quinn, der har gennemført en eyetrack-undersøgelse af billeder og billedtekster, fortæller i et interview med Kenny Irby fra Poynter Institute, at billedtekster øger chancen for, at brugerne kigger på billederne, og at brugerne typisk flytter deres øjenfiksering frem og tilbage mellem foto og billedtekst flere gange:

"Captions were very well read and important to context and understanding. A well-written—or even just lengthier—caption increased the likelihood that a photograph received attention. Captions with the pro photographs in the study tended to be well developed, and received 30 percent of the average time spent on an image. People look back and forth between caption and image to establish the story. That translates into comprehension and retention."

Læs interview med Sara Quinn om billeder og billedtekster: As Photographs Flood Our Screens, Which Ones Hold Our Attention?


Konklusion

Webtekster læses non-lineært:

  1. Manchetten læses typisk før overskriften.
  2. Overskriften har brugerne allerede læst på en forside, navigationsside eller i et søgeresultat.
  3. Mellemoverskrifter giver brugerne overblik over tekstens indhold.
  4. Punktopstillinger er små snacks, som brugerne næsten ikke kan lade være med at læse.
  5. Afsnit bliver læst dobbelt så meget, hvis de er korte.
  6. Fotos bliver set sent i processen – i modsætning til i trykte medier.
  7. Billedtekster får brugerne til at kigge mere på billederne.

Skrivestilen i dine tekster bør tilpasses til det non-lineære læsemønster:

  • Sørg for, at hver enkelt tekst-bid kan læses som en selvstændig enhed.
  • Undlad at binde afsnit sammen med overgange som "Endvidere ...", "Derimod ..." osv.
  • Frist brugerne med tekstelementer, der er hurtige at læse: korte afsnit, punktopstillinger etc.
  • Signalér, at hvert tekstelement er værd at læse ved at placere konkrete nøgleord først.
Tilmeld dig Copenux' nyhedsbrev, og få artikler som denne pr. e-mail hver måned.

Publiceret: 26.01.2016. Grafik: Marie Soelberg.

Lær mere

Skriv til nettet-kursus
Lær at arbejde med tekstmodeller og guidelines for tekstelementer.

Artikler

Guidelines for webtekster
Tjek dit indhold i forhold til 71 guidelines.

De 4 læsemønstre
Skanne, skimme, læse, skippe.

5 digitale tekstmodeller
Optimér dit indhold til læsning online.

Indholdets livscyklus
Styr på indholdet fra planlægning til sletning.

Kurser

Skriv til nettet-kursus
Lær at arbejde med tekstmodeller og guidelines for tekstelementer.